fbpx skip to Main Content
Måneden Der Gik Hos Butik PRYD – August 2016

Måneden der gik hos Butik PRYD – August 2016

Så fik vi sagt farvel til august måned og velkommen til september! August måned har budt på rigtig mange fantastiske arrangementer og oplevelser – ikke mindst PRYD´s åbningsreception den 9. august 2016. Vil du vide mere til hvad vi har foretaget os i den forgangne måned? Så læs med her:

Istandsættelse
Den første del af august måned stod i istandsættelsens tegn. Både butikslokaler, vores workshop-område og baglokaler trængte til en kærlig hånd. Herudover havde vi i forbindelse med indretningen fået fingrene i nogle “genbrugsting” som skulle rengøres og sættes i stand f.eks. nogle skønne vaske til vores blomsterbindings-hjørne og en skoletavle til workshop-området.

Familie og venner har været en stor hjælp i forbindelse med istandsættelsen. De har været rigtig flinke til at give en hånd med, så vi kunne blive klar til åbningen af butikken den 9. august, hvor vi kunne slår dørene op for vores kunder.

Åbningsreception & lancering af hjemmeside
Tirsdag den 9. august åbnede Butik PRYD for første gang dørene og holdt i den anledning en åbningsreception, hvor alle var velkomne. Både familie, venner og kunder lagde vejen forbi på dagen, hvor vi selvfølgelig havde disket op med nogle drikkevarer, lidt at gumle på og gode tilbud.

Endnu engang tusinde tak for opmærksomheden og de fine gaver ved vores åbningsreception. Det var dejligt at se så mange nye ansigter. Vi havde en fantastisk dag!

Mindre end en uge efter åbningen af butikken gik vores hjemmeside og online butik i luften. Også denne har vores kunder taget pænt imod.

Blomsterdonationer til byens plejehjem
Allerede inden åbningen af butikken har vi gjort os mange tanker omkring, hvordan vi kunne bruge rest blomster – blomster som stadig er pæne, men ikke kan sælges. Vi har valgt, at lade vores rest blomster gå videre til et godt formål og de doneres derfor til plejehjem i Bagsværd, hvor de kan pynte på bordene og spreder glæde hos beboerne.

Interiør- og designmesse Formland
I weekenden den 18. til 21. august var vi på interiør- og designmesse Formland i Herning for at hente inspiration fra de nyeste trends og finde varer til butikken. Varerne vil være at finde på hylderne i vores butik i løbet af efteråret.

Pernille Blume vandt OL-guld i 50 meter fri
For første gang siden 1948 har Danmark fået en olympisk mester i svømning. Med tiden 24.07 sikrede Pernille Blume Danmark den første svømmemedalje ved OL 2016 – en ny dansk rekord på distancen. SÅ godt gået og STORT tillykke! Butik PRYD havde fornøjelse af at donere en buket blomster ved fejringen for den flotte præstation. Psst… Vores egne piger svømmer i samme klub som Pernille.

Du kan se billeder fra alle ovennævnte arrangementer og oplevelser på vores facebook side – klik her.

Close search

Kurv

Back To Top
×Close search
Search